Vandreferie

Foto: Knud Mortensen, Naturturisme

Med sine 220 km. er Øhavsstien en af Danmarks længste vandrestier. Den snor og bugter sig gennem et enestående kulturlandskab med flotte naturområder, velbevarede slotte og herregårde, landsbyer og købstæder. For ferieplanlægning og gode råd kan du med fordel besøge siden ohavsstien.dk.

... at kunne vandre i et istidslandskab med bakker, dybe dale og store skove...

Øhavsstien løber både langs kysten og op i bakkelandskabet, hvor de forskellige udsigter over Øhavet er højdepunkter på turen.

Øhavsstien er tilgængelig året rundt, uanset om I er til en rask travetur på et par timer, en miniferie over et par dage eller en hel uges vandring med rygsæk.

Er du mere til, at din vandreferie er planlagt på forhånd, kan du med fordel booke vandreferie på siden Undervejs, som tilbyder flere ture i det sydfynske med overnatning.

Har du brug for at låne et toilet eller få fyldt din vandflaske, kan du også besøge Fyns mange Hike Friends, du får en oversigt over på siden her.

Mange steder på Øhavsstien er udsigten fantastisk. Her er det vue til landsbyen Svanninge og Det Sydfynske Øhav.

Svanninge Bakker er også kendt som De Sydfynske Alper - gode til en kaffepause, vandring, mountainbike, ridning og motionsløb.

Svanninge Bjerge er området øst for Odensevej, set fra Faaborg. Fra Lerbjerg har du en dejlig udsigt ud over øhavet og Sydfyn.

Kløverstierne i Svanninge landsby fanger du ved kirken. Der er fire vandrestier på forskellige længder, hvoraf den ene går op i Svanninge Bakker og Faaborg Golfbane.

Naturområdet Tarup-Davinde er ikke kun til vandring, men også fiskeri, badning, overnatning, bål hygge, padle kajak og meget mere.

I mere end 4000 år har der været gravplads i Pipstorn. Nu finder du udover stensætningerne også vandre- og MTB stier, shelters, legeplads, smuk udsigt fra Lucienhøj med borde-bænke-sæt m.m.