Det Sydfynske Øhav

Foto:Jørn Ungstrup&VisitFaaborg Pressefoto

En rejse til Det Sydfynske Øhav er en rejse ind i et levende stykke vandkantsdanmark 365 dage om året. Det er mere end pænt!

Det Sydfynske Øhav går i hjertet på én. Få steder i landet er så smukt, og intet andet sted fortæller historien om øriget Danmark bedre.

Det Sydfynske Øhav er verdens største oversvømmede istidslandskab.

Landskabet druknede i stenalderen, og her skabtes det unikke natur- og bakkelandskab, der findes på de i alt 55 øer, småøer og holme. De største øer er samlet i en brochure, som du kan læse online her: Tag på øhop i Det Sydfynske Øhav.

Geopark Det Sydfynske Øhav blev i marts 2024 certificeret som UNESCO Global Geopark. For oplevelser i og ved øhavet kan du downloade app's for Apple her, Android her eller webkort for Geopark Det Sydfynske Øhav.

UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav kan du læse meget mere om via linket her.

Øhavsmuseum Faaborg åbnede i 2021 på Faaborg Havn, og her kan du lære meget mere om tilblivelsen af de bakker, der ligger nord for Faaborg og det øhav, der ligger syd for købstaden. Særudstillingen 'Mærk dig selv' fortæller og viser på smukkeste vis naturens indvirkning på os mennesker - fortalt i lyd, lys og levende billeder.

Geoparkens Besøgscenter kan du også besøge gratis på Øhavsmuseet. Her får du historien om det at være og have en geopark.

Det er nemt at blive bjergtaget på en bakketop på Sydfyn.

Fire øhavsperler i Det Sydfynske Øhav

Tre af dem når du med færge fra Faaborg. Ø-færgen til Lyø og Avernakø samt Lillebjørn til Bjørnø. Den sidste, Svelmø, besøges på traktorlad eller på gåben via en ebbevej! Hen over sommeren kan du booke guidede ture til Svelmø via vores oplevelsesbooking eller via linket her.

Lyø by

Lyø

Og byen med de fem gadekær...

solopgang avernakø

Avernakø

Øen til cykelferie...

bjørnø hytte

Bjørnø

Bilfri hygge...

Svelmø på traktorlad

Svelmø

Svelmø via ebbevej...

Der findes et øhav..

... med plads til de store oplevelser - og de små!

En sejlerdestination i verdensklasse

Om du selv er ved roret i din sejlbåd eller står på dækket på en skonnert eller færge til øerne, kan vi garantere dig, at du får en oplevelse ud over det sædvanlige.