Avernakø Landhotel
Besøg Avernakø Landhotel og oplev ø-livet
Avernakø Landhotel har 21 sengepladser fordelt på 9 værelser. Vi har egen sal med plads til 45 mennesker og står gerne for forplejning i forbindelse med kursusaktivitet, temadag, familieudflugt og lignende.
Landhotellet ligger centralt placeret i Avernak By og er indrettet i øens gamle skole. Stilen er landlig og hyggelig, men selvfølgelig med de nødvendige faciliteter for et hotelophold. Sengene er redte og håndklæderne er foldede og ligger klar ved de fælles badeværelser.
Restauranten på Landhotellet tilbyder bespisning til alle måltider – både til overnattende gæster og dagsturister. I vores parklignende have, kan alle opleve vores dyr, frugttræer og -buske og søen med masser af fugleliv. Når vejret er til det er der desuden servering i haven. Som nærmeste nabo har vi både en boldbane, en multibane og udendørs træningsfaciliteter. Alle disse er til fri afbenyttelse.
Vi har plads og faciliteter til lystfiskere og vandrere, der har lyst til et ophold i Det Sydfynske Øhav, og gerne vil opleve vores unikke natur. Uanset i hvilken forbindelse I vælger at besøge os, vil opholdet være præget af fred og ro, dejlige naturoplevelser og tid til fordybelse.
Vi arbejder hele tiden med at udvikle vores koncept i en mere bæredygtig retning. Bl.a. arbejder vi løbende med begrænsning af madspild, egen produktion og indkøb af økologiske varer og at bruge så mange lokale leverandører som muligt.
Partner med Geopark Det Sydfynske Øhav
Som partner med Geopark Det Sydfynske Øhav arbejder vi løbende på at udvikle vores koncept i en mere bæredygtig retning. Det sker blandt andet med begrænsning af madspild, egen produktion og indkøb af økologiske varer, samt bruge så mange lokale leverandører som muligt. Derudover er vi aktive i Code of Care, som arbejder med at hjælpe personer på kanten af arbejdsmarkedet, tilbage i en position, hvor de kan være en del af arbejdsmarkedet.
Kontakt os endelig og lad os skræddersy et ophold der passer til jeres ønsker.