Bjørnø Gårdbutik
Fra Bjørnø med kærlighed.
Bjørnø Gårdbutik giver både øboere, gæster og folk i nærområdet adgang til velsmagende og lokalt producerede grøntsager, æg og oksekød.
Desuden har vi et lille udvalg af bæredygtige delikatesser og lokalt kunsthåndværk. Udover Skarø is og drikkevarer sælger vi også lidt basis fødevarer, så man som gæst på øen altid kan få sin morgenkaffe og havregrød.
Gårdbutikken og produkterne vi sælger er baseret på kærlighed til vores lille naturskønne ø, og på ønsket om at give et lille bidrag til at genoprette jordens naturlige balance. Vores økologiske landmænd sætter en store ære i at levere 1. klasses fødevarer, hvor velsmag, sundhed og respekt for naturen er i højsædet. Derfor dyrker vi jorden økologisk og giver plads for større biodiversitet med nye levende hegn og vandhuller.
Kødet, vi sælger er fra kvæg, der græsser på Bjørnøs bakker og er certificeret økologisk. Æg er fra høns, der kan være i det fri året rundt.
Vores store udvalg af forskellige grøntsager kommer fra det 1 hektar store frilandsgartneri og store drivhus.
Du kan tage færgen for at købe Bjørnø-Ø-kød og Ø-grønt, eller bestille på vores hjemmeside.
Desuden kan du hver fredag få leveret en kasse blandede grøntsager og urter på havnen i Faaborg (kl. 9 og kl. 17). Kassen sammensættes så du får af sæsonens både grove og finere grønsager og friske krydderurter.