Faaborg Vandrerhjem Hotel
Velkommen til Faaborg Vandrerhjem Hotel.
Et lille hyggeligt Vandrerhjem Hotel i hjertet af Faaborg og tæt på vandkanten.
Vi tilbyder overnatning i værelser til 2-6 personer.
Der er aflåst parkering for cykler og motorcykler samt mulighed for waders ophæng.
Faaborg er en del af det sydfynske øhav. Den gamle idylliske købstad er indrammet i en flot kulisse med små gader og bindingsværkshuse helt ned til havnen. I byen findes flere specialforretninger, hyggelige spisesteder og cafeer i det gamle købstadsmiljø.
Den storslåede natur i og omkring Faaborg er det ideelle sted at udforske samt dyrke alle former for outdoor aktiviteter i. Der findes bl.a. Øhavsstien, en vandrerute gennem Sydfyn, Svanninge Bakker og diverse vandsportsaktiviteter.
Forplejning
Morgenbuffet – 80 kr. pr. person for overnattende gæster.
Serveres hver dag mellem kl. 07.30 – 10.00. Her findes et pænt udvalg af morgenprodukter samt frisk frugt.
Morgenbuffet - 95,- kr. pr. person for ikke overnattende gæster
Madpakker
I forbindelse med morgenbuffeten er der mod betaling mulighed for at smøre en madpakke.
Priser:
Værelse til 2 personer 800 kr.
Værelse til 3 personer 900 kr.
Værelse til 4 personer 1000 kr.
Værelse til 5 personer 1100 kr.
Værelse til 6 personer 1200 kr.
Linned samt håndklæder er inkluderet i prisen.
Tjek ind mellem 15.00-17.00
Tjek ud inden kl. 10.00