Midtfyns Bryghus
Midtfyns Bryghus tilbyder en rundvisning i vores nye bryghus i Årslev. Vi har showroom med plads til ca. 45 personer. I forbindelse med smagningen vil vi give en guidet tur rundt i bryggeriet og vise produktionsmetoder.
Oplev en anderledes, sjov, spændende og hyggelig ølsmagning, når Eddie fra Midtfyns Bryghus guider selskabet igennem forskellige øltyper fra bryggeriets sortiment. Ølsortimentet spænder vidt, og som Eddie plejer at sige, så brygger vi ikke én øl, som alle kan lide, men vi har et bredt sortiment, hvor alle kan finde noget, de kan lide. Midtfyns Bryghus brygger øl, som skal levere en WAW - oplevelse til kunderne.
Vi tester vores øl på et bredt publikum lige fra ølnørderne til den almindelige forbruger for at sikre en spændende dynamik i udviklingen af nye kvalitetsøl. Eddie har en bred viden om øllet, som serveres på en humoristisk og charmerende måde. Hør hvordan en dansk/amerikaner oplever kulturforskellen fra det hæsblæsende USA til lille Danmark og ikke mindst ved mødet med en lille midtfynsk landsby.
Kontakt os for at booke en rundvisning på tlf. 6390-8880.