Tidselkroggaard
Tidselkroggaard - En sjælden mulighed for at kombinere naturoplevelser med god overnatning. Tidselkroggaard ligger smukt placeret ved Øhavsstien og med direkte adgang til Svanninge Bakker. Vi hjælper gerne og kommer med ideer til udflugter, vandreture m.m.
Her på gården kan I nyde stedet i fred og ro. Aftensmaden kan tilberedes over bål, på grillen eller i udekøkkenet. I Fodermesterboligen, den velindrettede lejlighed med køkken og bad, er der plads til 4 personer. Fodermesterboligen udlejes hele året.
I kan også overnatte i Generatorhuset (lille hytte) eller i shelteren i perioden 15/4-1/10, hvor toilet og udekøkken er i funktion. På teltpladsen er der plads til et par telte. Alt er indrettet i god kvalitet og med respekt for stedets charme.
Morgenmad og madpakke kan købes. Der er gode muligheder for at tilberede aftensmad i køkken eller over bål.
Specielt for ryttere.
Tidselkroggaard ligger i rolige og meget naturskønne omgivelser ved Svanninge Bakker. Afstand til Riderute Sydfyn er ca. 1 km. Fra gården er der direkte adgang til ridemuligheder i Svanninge Bakker og Svanninge Bjerge, hvilket gør Tidselkroggard meget velegnet til ophold over flere dage. Eller som stop og overnatningssted på en længere ridetur.
Hestefoldene ligger lige ved gården. Hestene trækkes på folden direkte fra Nørremarken. Bil og trailer kan parkeres på gårdspladsen. Tag selv evt. ekstra foder med.
Tidselkroggaard er bedst egenet til mindre grupper af ryttere.
Priser:
Hest på fold: 50 kr./hest/nat.
Hund: 50 kr. pr. nat.
Lejlighed inkl. sengelinned 750 kr. for 1-2 personer/nat. For 3-4 personer 900 kr./nat.
Hytte fra 350 kr. for 1-2 personer/nat. For 3-4 personer 550 kr./nat.
Sengelinned, dyne m.m. til hytte 75 kr./person.
Telt på teltpladsen 80 kr./person/nat.
Shelter 100 kr/person/nat.
Morgenmad pr. person 50 kr.
Madpakke 95 kr.
Transport af personer og bagage pris efter aftale.