Faaborg Miniby
Kom og få en sjov, spændende og lærerig oplevelse.
Faaborg Miniby er en historisk og størrelsesmæssig korrekt 1:10 repræsentation af Faaborg, som byen så ud i 1890. Se de mere end 150 huse der er bygget efter originale arkitekttegninger, med originale bygningsmaterialer og håndværksmæssige byggemetoder og det ned til allermindste detalje. Se hvordan husene bliver bygget og hør om husenes og dets beboeres historie.
Kirkebyggeriet skrider godt fremad og kan følges på pladsen. Nyd madkurven på vores overdækkede terrasse eller ved et af vore borde på pladsen. Hunden er også velkommen. Husk vi har handicapvenligt toilet og adgangsstier.
Minibyen åbner Kristi Himmelfartsdag d. 9. maj og har åbent torsdag, fredag, lørdag og søndag frem til 23. juni 2024.
Herefter er der åbent alle ugens dage frem til søndag d. 29. september
Minibyen har åbent i uge 42 fra d. 12. oktober til d. 20. oktober, hvor minibyen har byggedage for børnene tirsdag, torsdag og lørdag.