Egeskov Julemarked
Mere end bare et Julemarked
Julen er hjerternes fest, og der er hvert år i november og december en række julearrangementer og julemarkeder i Faaborg og på Midtfyn. Du kan tilgå mange af julens events her og se endnu flere på arrangementskalenderen faabaar.dk eller vores egen under begivenheder - link her.
Krydr din julemåned med et besøg på kunstmuseet Faaborg Museum (museet holder lukket fra 9.-25. december) - eller en tur ud til Danmarks ældste vandmølle, Kaleko Mølle. Den mølle du måske kender fra julekalenderen "Nissebanden" første gang vist på DR i 1984. Møllen er ikke åben, men hyggelig at besøge alligevel.
Vandrestien for børn, Vandets Veje starter ved Kaleko Mølle. Der er en to km og en fem km vandresti, og du kan få kort til ruterne på turistbureauet i Faaborg. Lander du i Faaborg med børnene, kan du med fordel bestille en Flextur fra Faaborg til Kaleko Mølle via FynBus.dk.
Øhavsmuseet på Faaborg Havn har åbent tirsdag til fredag fra kl. 11.00-16.00 samt lørdage og søndage fra 10.00 - 16.00 helt frem til den 22. december.
Det kan du alt sammen krydre med en tur ud i det fynske landskab, hvor du på egen hånd får udsigter til Fyns største sø og Det Sydfynske Øhav - på Konge- og dronningeturen.
Øhavsmuseet i Faaborg har givet øerne i øhavet stemmer! Du kan med lyttefortællingerne "Havets børn" høre børn og voksne fortælle om, hvordan det er er at være ø-barn i Det Sydfynske Øhav. Klik på billedet herunder, og du kan læse mere om, hvordan du gør.
Se mere på begivenhedskalenderen faabaar.dk eller under begivenheder under Planlæg din tur - link her.